Hunde

Hunde på banen og i klubben

Det er tilladt at have en hund med på banen forudsat der samles op efter den (også i dyb rough), og forudsat den:

  • Er i følgeskab med en spillende golfspiller.
  • Er i fast, kort snor.
  • Ikke kommer i bunkerne og på greens.
  • Er rolig og ikke gør.
  • Ikke forstyrrer eller sinker spillet.

Det er dog ikke tilladt at have hund med ved deltagelse i turneringer og andre af klubbens arrangementer på banen.

Det er spillerens/ejerens ansvar, at hunden ikke er til gene for andre golfspillere.

Hunde må ikke medtages i klubhuset; men gerne på terrassen ved klubhuset, hvis den ikke er til gene for nogen. Her henstiller vi til, at hundeejeren stikker fingeren i jorden – er der f.eks. god plads under et bord, hvor ingen føler sig generet, er det OK.