Filbert Group Turneringen 2025

Baneejerens (Henning Filbert) turnering blev afviklet lørdag den 10. maj.
Dagen startede med fællesmorgenmad fra klokken 8:00. Vejret var lidt koldt i begyndelsen, så der var ikke mange, som startede i korte bukser. Men det fortrød vi senere på dagen, hvor sol og let vind gav højere temperaturer.
Efter 18 huller stabelfort mødtes vi i klubhuset for præmieoverrækkelse og smørrebrød.

A-rækken, vinderne
De tre første pladser i A-gruppen blev besat af Morten Nørgaard (39 point), Mikael Killerich (38) og Niels Kr. G. Nielsen (37)
B-rækken, vinderne
B-rækken: John Jæger (41), Lissy Kirkeby (40), Søren Frandsen (36 point)
Nærmest hul 2
Allan Bogø kom nærmest hullet i 2 slag på hul 2. Kun 36 cm fra en Eagle.

Som sædvanlig blev der også trukket et par deltager-præmier. Den største – 1 uges ophold i Filberts feriehus i Skagen – gik til en meget glad og overrasket Kenneth Frantz.

Feriehus - gevinst
Kenneth Frantz med gavekort til en uges ophold Filberts feriehus i Skagen.
Tak til Henning Filbert
Tak til Henning Filbert, familie og firma for at være hovedsponsor på turneringen
  • Og så var det tid til en øl . . 🙂
Tak

Klubmesterskab HULSPIL 2025


Turneringen afholdes i Hedens Golfklub fra den 1. maj til den 31. august 2025.
Turneringen er en lukket turnering for medlemmer med hjemmeklub i Hedens Golfklub.
Turneringen er en individuel hulspilsturnering og afvikles i én række efter cup systemet.
Hver match afvikles over 18 huller og skal afvikles indenfor et givent tidsrum (ca. 1 måned).

Tidsfristen for afvikling af matcher i hver enkelt runde bliver anført på spilleplanen og skal overholdes. Overholdes tidsfristen ikke kan det medføre diskvalifikation af begge spillere.
Der er præmier til de 2 bedst placerede spillere i turneringen (Afhænger af deltagerantal).
Præmieuddeling finder sted 7. september 2025 i forbindelse med Klubmesterskabet i Slagspil.

SPILLEPLAN & TURNERINGSREGLER
Første runde starter 1. maj og afvikles med en indledende runde, således at antal spillere til anden runde bringes ned på 16.
Deltagere i første runde er de med højeste handicap blandt alle tilmeldte spillere.
Startdatoerne og perioderne for afvikling af de efterfølgende runder vil fremgå af spilleplanen.
Antal og længde afhænger af antallet af deltagere.
Spilleplanen oprettes ikke i Golfbox, men kan ses her på siden og i klubhuset fra 1. maj. Tilmelding skal dog foretages via. Golfbox. – Spillerne aftaler selv spilletidspunkt inden for det givne tidsrum for den aktuelle runde.

Matchen afvikles på banens 18 huls sløjfe. Der tildeles fuldt handicap på den måde, at spilleren med det højeste handicap får ekstra slag svarende til forskellen mellem de 2 spilleres antal tildelte slag jf. spillehandicap.
Uanset handicap kan en spillers spillehandicap højest være 36 ekstra slag.
Spilleren med ekstra slag skal fordele og bruge slagene efter banens handicapnøgle. – Ved evt. uafgjort efter 18 huller spilles sudden-death/play-off indtil en vinder er fundet.
I øvrigt vil regler for afvikling af turneringen blive hængt op i klubhuset, sammen med spilleplanen. Herudover er alle deltagere selv ansvarlig for at kende hulspilsreglerne.

Turneringsleder for klubmesterskaberne i hulspil er:

Steen Kruse Pudselykke
E-mail: steenp@hedensgolf.dk
SMS og telefon 26 16 17 62


TURNERINGSFEE er 60,- kr. Betaling sker ved at komme pengene i en kuvert med navn og
medlemsnummer, mærket ”Hulspils mesterskab”, og aflevere den i klubbens postkasse udvendigt på klubhuset senest ved afvikling af din første match. (DU skal selv huske en kuvert).

Klik på billedet, for at se det større.

Ændring af lokalregel

I forlængelse af renovering af søen og den nye belægning rundt om, har vi behov for en lille ændring af vores Lokalregler, således det fremgår, at det er forbudt at spille fra området med grus/sten/sand mellem fliserne og vandet.

På denne side er punktet “Søen på hul 9/18 er strafområde (regel 17.1)” ændret således:

Udgår

Erstattes med

Fra området med grus/sten/sand omkring søen er der spilleforbud og området betragtes som en ikke-flytbar forhindring. Derfor SKAL der tages lempelse uden straf efter regel 16.1. Der tillades også lempelse, hvis forhindringen omfatter området for spillerens tilsigtede stance eller området for det tilsigtede sving (regel 16.1a)

Protræning ved Playing Pro Knud Storgaard i maj-juni 2025

Lektionerne har en varighed på 25 minutter, og der kan max. være 4 deltagere pr. lektion.

Priser:

  • 1 lektion 100,- kr.
  • 5 lektioner 400,- kr. (klippekort)

For at opnå rabat, skal beløbet betales inden klippekortet tages i brug.

Bestilling af Træningslektioner og aftale om betaling skal ske til klubbens kasserer Sillads Jepsen på mailadressen silladsj@hedensgolf.dk, eller telefon.: 2194 5857.

Booking af de enkelte tider til træning skal man selv foretage i Golfbox.

Vejledning:

  • Booking sker via Log in på Golfbox med medlemsnummer og password.
  • På ”Min Side” klikkes på ”Tidsbestilling” i menuen til venstre.
  • Vælg ”Ressource”: Protræning – Knud Storgaard
  • I kalenderen vælges den ønskede dato: 20. maj, 27. maj og 3. juni.
  • Klik på den ønskede tid for træningslektionen.
  • Der er mulighed for i alt 4 lektioner indenfor tidsrummet kl. 17:00-19:00.
  • Når du har booket dine lektioner og tidspunkter skal du klikke på knappen ”GODKEND”.

Tidspunkter og indhold for de enkelte lektioner:

Ved booking af de enkelte lektioner anvendes af tekniske årsager tiderne kl. 17:00, 17:30, 18:00 og 18:30

Reelle tider for undervisningen (mød op og vær klar i god tid)

Tirsdag den 20. maj

17.00 – 17.25, putt
17.35 – 18.00, udslagsbanen
18.10 – 18.35, chip
18.45 – 19.10, pitch

Tirsdag den 10. juni
17.00 – 17.25, putt
17.35 – 18.00, udslagsbanen
18.10 – 18.35, chip
18.45 – 19.10, pitch

Tirsdag den 17. juni
17.00 – 17.25, putt
17.35 – 18.00, udslagsbanen
18.10 – 18.35, chip
18.45 – 19.10, pitch

Evt. spørgsmål rettes til klubbens sekretær, Poul K. Andersen, på telefon 29251978

Nye konverteringstabeller

Klubben har fået nye konverteringstabeller i forbindelse med DGU’s nye rating af vores bane. Disse er trådt i kraft i dag torsdag den 27.marts 2025

Vi har besluttet ligesom tidligere at hænge tabellerne for vores 9-huller sløjfer Rød, Gul og Hvid op sammen med tabellerne for vores 18-huller sløjfer 4307 meter og 3950 meter. Disse er i versioner for både Damer og Herrer.

Ud over de ophængte tabeller, findes der også tabeller for Rød, Gul og Hvid i 18-hullers versioner, samt tabeller for henholdsvis For-9 og Bag-9 til både 4307 meter og 3950 meter. Også disse er i versioner for både Damer og Herrer, og de kan ses på klubbens hjemmeside.

https://hedensgolf.dk/banen/konverteringstabeller

Prøvemedlemskab


Medlemskab indtil 30 juni 2025, inklusiv begynderkursus og golfkørekort. Pris kr. 695,-

Prøvemedlemskab i Hedens Golfklub giver dig følgende muligheder:

  • Spille gratis i Hedens Golfklub fra din indmeldelse og indtil 30. juni 2025.
  • Mulighed for at låne udstyr i klubben under prøvemedlemskabet.
  • Hvis du har lyst, kan du få Golfkørekortet ved at bestå et begynderkursus.

Begynderkursus afholdes i weekenden 3. – 4. maj 2025 (2 dage fra ca. kl. 09:00-16:00). Kurset gennemføres med Playing PRO Knud Storgaard som træner, og indeholder praktisk undervisning med slagtræning og spil på banen.
Som en del af kursus indgår også regelundervisning, der forventes gennemført på en hverdagsaften i første halvdel af maj måned. Når du har bestået golfkørekort kursus, vil du blive tilbudt et fuldgyldigt medlemskab i klubben fra 1. juli – 31. december 2025. Prisen er kr. 1200,-.

Som fuldgyldigt medlem kan du deltage i klubbens turneringer samt spille som gæstespiller i de fleste andre golfklubber, både i Danmark og i udlandet.


Ved indmeldelse i klubben (herunder prøvemedlemsskab) er der mulighed for, senest 22. april, at blive tilmeldt til Golfkørekort kursus 2025 (max. 24 pladser – ”først til mølle”).

Vælg ”Prøvemedlem”

Hvis du evt. har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klubbens sekretær, Poul K. Andersen på telefon 2925 1978 for hjælp og oplysninger.

Åbent hus i Hedens Golfklub – 2025

Mon ikke golf er lige noget for dig?
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med golfsporten, så har du muligheden torsdag den 10. april fra kl. 17 til 19, hvor det er muligt at prøve sporten.
Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi, få en introduktion til spillet, slå en masse slag og få en forfriskning.

Golf kan spilles af alle på tværs af alder, køn og niveau takket være det særlige handicap-system og nemme introduktion. Det eneste, du skal have med, er fornuftige sko og tøj, som passer til vejret, og som du kan bevæge dig i.

Dagen starter kl. 17, hvor vi mødes ved golfklubben i Grønhøj på Resenfeldevej 26A, 7470 Karup. Her kan du låne et golfsæt. Herefter vil du i et par timer kunne prøve kræfter med denne traditionsrige og udfordrende sport, og du vil få information om klubben, mens der bydes på lidt godt til ganen i klubhuset. Herefter får du mulighed for at prøve banen sammen med nogle hjælpere.

Skulle du være forhindret den 10. april, så kan vi muligvis arrangere en introduktion for dig en anden dag. Hør mere herom hos klubbens formand Jan Nørbjerg på telefon 2129 8190.

Vi har plads til dig i Hedens Golfklub, uanset om du er helt ny i golfsporten eller har spillet i mange år. Læs eventuelt mere om prøvemedlemskab og golfkørekort.

Har du tidligere været medlem i en anden DGU-golfklub og ønsker at indmelde dig i Hedens Golfklub kan du udfylde indmeldelsesblanket på denne side
Herefter vil du blive indmeldt i klubben og du modtager DGU kort samt kontingentopkrævning (kontingent for 2025 er 2350 kr).